Den komplette guide til
Salg og rydning af dødsbo
Formålet med denne guide er at give dig et realistisk indblik i de opgaver der er forbundet med salg og rydning af et dødsbo og hvordan du opnår den bedst mulige pris for dødsboet.
Hvordan du herefter ønsker opgaverne udført, er selvfølgelig helt op til dig. 

At sælge et dødsbo kan være en svær og uoverskuelig opgave, da det oftest ikke er noget man har prøvet før.

For hvad er det lige man gør med det efterladte indbo, hvor meget er det værd og er der noget særligt man skal være opmærksom på?

Det kan derfor være svært at gennemskue hvordan man sikrer sig den bedst mulige aftale, når man skal indhente tilbud fra dødsbo rydnings virksomheder.

Der er et par ting man skal særligt være opmærksom, som kan have afgørende betydning for om man får en god eller dårlig pris for det efterladte indbo.

I denne her guide, vil gennemgå de tre simple ting man skal være forberedt på inden man kontakter et dødsbo rydningsfirma med henblik på salg og rydning af dødsboet. 

Vælg et firma som har erfaring i branchen

Der findes rigtigt mange virksomheder (og selv privatpersoner) der idag tilbyder rydning af dødsbo og det kan være svært at finde rundt i hvilket firma man skal vælge. En hurtig søgning på Google på ordet “dødsbo” giver ca. 782.000 søge resultater og selvom det er en meget lille procentdel af dem, der er rydningsfirmaer, så er der stadigvæk mange om budet.

Vælger man det forkerte firma kan det hurtigt blive en træls oplevelse. Der er rigtigt mange der tror at rydde et dødsbo, er noget man gør hurtigt og desværre glemmer alle detaljerne i hvordan man bl.a. vurderer et dødsbo, hvordan man sorterer affald og værdier, hvordan man flytter tingene ud af boet uden at beskadige bolig og ejendom og at man ikke blot kan bruge ejendommens storskraldsrum til affald.

Vi har hørt alle versioner af ovenstående og vil derfor altid råde om at man søge tilbud fra firmaer, som har en troværdig hjemmeside, et CVR nummer og erfaring i branchen.

Sørg derfor altid for at spørge om dette når du taler med rydningsfirmaer og få altid flere tilbud, så du sikrer dig en god pris for dødsboet og de efterladte effekter.

Vær særligt opmærksom når
  • Rydningsfirmaet har en utroværdig hjemmeside med manglende informationer
  • Bruger Gmail, Hotmail eller andre ‘private’ mail udbydere, fremfor en officiel domæne mail
doedsbo christianshavn københavn
Undlad at påbegynd arbejdet for rydningsfirmaet

Hvis du vil have den bedste pris for salg og rydning af et dødsbo, så er det vigtigt at du/I ikke begynder at pakke tingene ned i kasser eller affald i poser.

Vi ser ofte at nogle kunder vælger at påbegynde sorteringsarbejdet, i troen om at det vil nedsætte prisen for rydning af dødsboet. Tværtimod, så gør det arbejdet for rydningsvirksomheden en del sværre, da man lige pludselig ikke kan få det rette overblik over værdierne og rydningsarbejdet.

Årsagen til at vi altid anbefaler at man venter med nedpakning til efter at man har lavet en aftale er, at vi ser tit man vælger at pakke affald ned i bl.a. sorte affaldssække, som vi, som erhvervsdrivende ikke må smide på genbrugsstationen. Endnu værre bliver det hvis affald bliver smidt ned i flyttekasser og endda uden at være blevet sorteret.

Man kan selvfølgelig altid fjerne de ting man ikke ønsker til sælges eller indgå i aftalen med dødsbo rydningsfirmaet, men alle andre ting, både af værdi og affald skal altså gerne blive hvor det er, uden at man pakker det ned for virksomheden.

Det er desværre sådan at hvis man har pakket affald ned i sorte sække eller papkasser, så skal rydningsfirmaet bruge tid på at tage det op for at sortere det korrekt i klare affaldssække og det kan hurtigt blive mange timer der går med det.

På samme måde, har vi oplevet at kunden har smidt effekter ud som de har troet var affald, men rent faktisk havde en værdi.

doedsbo-danmark-kort