';

Vi fandt en ægte håndgranat i en herskabslejlighed (dødsbo) på Østerbro

Granat fundet i dødsbo

Når man rydder dødsboer til dagligt finder man mange mærkelige ting, men en ægte håndgranat var nok det vildeste og farligste vi nogensinde har oplevet

Når man tømmer et dødsbo, sker det oftest i forskellige trin. Først, skal man have sorteret al affald efter genbrugspladsens anvisninger, herunder sortere alle effekter fra, som man mener kan genbruges.

Dernæst skal al affald og “gemme-ting” køres væk, hvilket kan være en fysisk hård opgave da mange ældre boliger ikke har elevatorer og samtidigt indeholder de ofte tunge møbler. Dette er trin to.

Det tredje og sidste trin er rengøring, herunder fjernelse af tæpper og gardiner.

Da vi en dag blev ringet op for at give en vurdering af et dødsbo på Østerbro, havde vi aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os at finde et våben fra anden verdenskrig – særligt ikke at denne type.

Vi var igang med trin ét, sortering af boligen, hvor vi gennemgår alle rum og sorterer al affald fra og får vurderet alle effekterne, som skal gemmes. Da vi nåede til et højt vitrineskab, fandt vi en masse små nips ting, gamle aviser og en håndgranat, som sad pænt i det ene hjørne. Det var ikke gemt væk. Det stod fremme, som var det en pynte ting.

Og det var lige netop det vi troede at det var ved første øjekast. En lighter, sådan en som man kan få på loppemarkeder, bortset fra når vi tog den op, viste det sig at være en utrolig realistisk lighter granat. Så realistisk at vi stille og roligt placerede den på et sofabord, tog et par billeder og ringede straks til politiet.

Da politiet ankom, stod vi allerede udenfor bygningen af frygt for hvad denne genstand egentlig var i stand til. Og rigtigt nok, tog det betjentene ét øjekast før de bekræftede at det rent faktisk var en ægte håndgranat.

De sendte os udenfor og tilkaldte en særlig enhed til at fjerne granaten. Så vi ringede pænt til de pårørende og forklarede at boet altså ikke kunne blive ryddet på dagen og årsagen hertil. De var lige så overraskede som vi var og var meget forstående overfor situationen, så vi kom tilbage dagen efter og fik klaret opgaven til et 10-tal.

 

En sjov oplevelse, som vi ikke håber at skulle opleve igen! 🙂

 

Bolius og Ekstrabladet fik skrevet nogle fine artikler omkring fundet, som du kan finde her

Recommend
Share